Weingut Christ – Kallstadter Steinacker Kanzler Spätlese – Alte Reben, 2011, feinherb

DKK 165,00

  • Fra 2011
  • Fra gamle vinstokke
  • Interessant for vinsmagere
  • Indeholder 0.75 L

 

Varenummer: rc001h Kategorier: , ,

Beskrivelse

Kallstadter Steinacker Kanzler Spätlese – Alte Reben, 2011

12,5% vol.

En utrolig spændende, ældre sag! Især interessant for vinsmageren, der gerne vil prøvet noget, man ikke lige finder rundt om næste gadehjørne!

Udover at vinen har ligget 10 år på flaske, så kommer druerne fra gamle vinstokke (= Alte Reben).

Kanzleren er fra en lille familiedrevet vingård i Pfalz, Weingut Christ. Roland Christ er en ægte “vinsmed”, som forstår at frembringe gode, klassiske vine af høj kvalitet. Hans datter Dominique – som har uddannet sig indenfor vinbranchen – er en stor del af produktionen. Vingården er ikke stor og funklende smart og moderne, men er lille og hyggelig, og bygger på de gode gamle værdier og kærligheden til ordentlig vin, som er fremstillet af de rene råvarer.
Desuden er familien utrolig gæstfrie og tager altid imod os med åbne arme og masser af snak, forklaringer og annekdoter.

Indeholder sulfitter.

 

Anmeldelse:

Vinbloggen.dk skriver bl.a.:

Weingut Christ, Kanzler Spätlese, 2011
Point: 92/100

Tysk weltklasse!

En tysker der med sin alder virkeligt oser af kvalitet, også til en pris der næsten ikke er til at forstå!

Vinen byder dig velkommen med en smuk, dyb citronvands farve, der virkeligt hænger i gardinerne. Vinen her er fra 2011 og har en lille smule sediment, det betyder at vinen gerne lige skal omhældes gennem et filter.
Druen der er brugt i denne, er en rettere ukendt drue, nemlig Kanzler.
På næsen er vinen ikke mindre end fantastisk, du vil opleve en udtalt duft af hvidvingummibamse (ananas), sammen med en sødmefuld citron, pære, nektarin og røde æbler. Vinen indeholder også en floralitet af hvide liljer, som giver vinen et nærmest parfumeret udtryk. Taler vi om mineraler, så oplevede vi også en lidt udefinerbar duft. Den bedste måde vi kan beskrive den på, er som smagen af Vesterhavets vind der blødt rammer din tunge, og giver en dejlig smag af friskluft og saltvand.
Næsen opleves sødmefuld, nærmest slikket, men alligevel med en syrelighed, mineralitet og floralitet, der gør at der ikke går slikbutik i den.
På næsen er denne vin ikke mindre end en seks stjernet oplevelse.

Når vinen rammer paletten, finder man hurtigt ud af at vinen er halvtør, med en dejlig balance, som i den grad giver udtryk for, at denne her sag er udviklet med ynde .
Balancen byder på en syre som er medium, der sammen med en medium+ viskositet giver en dejlig mundfylde. Alkoholen i vinen kan mærkes, især når vinen når op over de 12 grader, dog bliver den på ingen måde ubehagelig, den varmer dit svælg behageligt og blødt. Selv foretrækker vi at servere den mellem 8-10 grader, helst 8, på den måde bliver alkoholen nedtonet og vinen får et mere friskt udtryk.
Vinens aromaer gør at man måske også vil foretrække den ved omkring de 8 grader, da aromaerne er sødmefulde. Det er igen den her super lækre hvidevingummibamse (ananas) . Citron er også en nøgleord for paletten, men i en lettere overmoden udgave, hvor sødmen giver den stærke syre mere konkurrence. Ydermere er der en konserveret fersken, som er relativt udtalt og bidrager til de her sødmefulde aromaer. Paletten bliver justeret ved en smag af syrlig æblemost lavet på røde æbler, samt et bittert touch af mandarin skrald.
Nu har vi holdt jer optaget længe nok med denne lange analyse af vinen, nu til det helt vanvittige ved denne vin, nemlig prisen. Du kan nemlig erhverve dig denne vin til blot 195,-/v1 (red: Prisen er siden blevet redigeret til 165 kr) det er helt vildt meget vin til pengene! Du får her en vin der ligger virkeligt lækkert i sin udvikling, men som samtidigt godt kan ligge længere endnu (5-10år). Så køb den her vin og forkæl dig selv, eller hvis du skal imponere din lokale vinklub! Det er den bedste hvidvin vi har smagt indtil videre i år! Køb den hos vinfadet.dk

Yderligere information

Vægt 1 kg
Størrelse 100 × 30 cm
Størrelse

200 Litter

Titel

Gå til Toppen